Bryllupsrejse til den azurblå kyst

Bryllupsrejse til den azurblå kyst

Bryllupsrejse til den azurblå kyst

I dagens indlæg af ”Bryllupsrejse hvortil” skal vi en tur til Sydfrankrig og Monaco. Når man tænker på ordene ”Frankrig” og ”Bryllupsrejse” vil man nok associere de to ord med Paris, men i dag skal vi længere sydpå, nemlig til Cannes, Nice og Monaco.

Som i første indlæg hvor vi besøgte Kroatien ligger disse destinationer også alle sammen ved kysten og indenfor ca. en halv times kørsel fra hinanden. Destinationernes placering gør det derfor oplagt, enten at leje en bil og køre rundt i Frankrig, eller roadtrippe fra Danmark til Frankrig og besøge de franske byer og Monaco én efter én.

Filmstjernes samlepunkt

Cannes en lille perle langs kysten med de smukkeste udsigter.

Kyst & Sol

De smukke strande og vanvittig fortyllende kyst er helt eventyrligt.

Luksus Shopping

Hvis man nyder en god shopping tur så er man også det rette sted.

Mød dem

Er man der på rette tidspunkt kan man se film stjernerne .

Vi starter længst sydpå, nemlig i Cannes som er kendt for sin årlige filmfestival hvor mange kendte filmstjerner hvert år deltager. En gåtur i byen byder på en smuk udsigt over vandet med yachts linet op så langt øjet rækker. Man vil opdage, at Yachts i Cannes er næsten ligesom cykler i København. Næsten. 

Da jeg gik en tur i Cannes,  kom jeg forbi et hyggeligt lokalt marked, og her fandt jeg blandt andet de smukke bryllupskager som kan ses på billedet. Hermed også noget inspiration til de kommende brude. Der var utroligt mange kager i flotte former og farver som forventeligt smager lige så godt som de ser ud. Man kan nemt se disse små kager ligge på ethvert bryllupsbord som en snack til gæsterne.

Kun få kilometer længere syd for Cannes finder man Mandelieu-la-Napoule, hvor man kan spille golf, bade, sejle og besøge det franske slot Château de la Napoule. Mandelieu-la-Napoule er et kvarters køretur fra Cannes i bil, og så er det en skøn by at bo i, hvis man gerne vil lidt væk fra de mange turister.

Fitness Trainer
Nyd en stund langs kysten

Mandelieu-la-Napoule en af vores favoritter

I både Cannes og Mandelieu-la-Napoule finder man smukke sandstrande hvilket er den største fordel ved at leje sig ind her, i Nice vil man også finde krystalklart vand – men her kun med stenstrande.

Bevæger man sig cirka 30 km nord for Cannes, kommer man nemlig til Nice. Her kan man blandt andet besøge den gamle bydel hvor man finder et hav af hyggelige små gågader, hvor der serveres fantastisk lokal mad i enhver afkrog. Den gamle bydel er kun en gåtur langs den franske riviera fra storbyen. Vejen langs rivieraen er oplagt til en morgenløbetur, hvor små tunneller blæser koldt vand på løberne (og fodgængerne) så man kan køle ned på sin gå- eller løbetur. I Nice kan man tilmed besøge ”Castle Hill” som er et smukt vandfald placeret på et bjerg med udsigt over rivieraren.  Lokale markeder, kunst, naturparker, afslapning, shopping og naturskønne omgivelser er blot nogle af de fantastiske oplevelser som Sydfrankrig har at byde på – så husk et par gode gåsko, så du har rig mulighed for at opleve byen til fods.

 

Omkring 20 km nord for Nice finder man mikrostaten Monaco, som er verdens næstmindste land, kun større end Vatikanet i Rom. Monaco har et areal på kun lidt over 2 km2 og kan derfor besøges på blot en heldagstur. I et land hvor omkring en tredjedel af befolkningen er millionære, kan man se kæmpe yachts, besøge det kendte Casino Square og gå eller cykle den 3,3 km lange Formel 1 Rute for Monacos Grand Prix.

Monaco er derudover også kun cirka 15 km fra den italienske grænse, så man kan derfor med fordel fortsætte sin bryllupsrejse til smukke italienske byer i nærheden såsom Sanremo, Genova og Milano. Længere nordpå (på vej mod Schweiz) kan tilmed besøge comosøen, så endnu engang er der rigelig med grund til at tage køreturen fra lille Danmark til Sydeuropa.

Hvor går turen??

Frankrigs skønheder

På billedet ses udsigten fra fyrstepaladset i Monaco, som er endnu en oplagt turistattraktion. Både fransk og italiensk mad er let tilgængeligt i Monaco – så med go’ mad, flotte udsigter og populære turistattraktioner er Monaco et stop forbi værd. Den franske riviera og Monaco er derfor lokation til den perfekte bryllupsrejse, hvis man ønsker at se mere end bare et kønt hotelværelse. Naturen, kulturen, arkitekturen, kunsten og historien er hele rejsen værd.

 

Share this post