Bryllupsrejse til Sydeuropa
bryllups Box2021-10-05T13:16:29+00:00Billeder & Tekst af Izabella A
Bryllupsrejse til Sydeuropas charmerende fodboldby
Romantik i Barcelona
Vores sidste indlæg i ”bryllupsrejse hvortil”-serien tog vi en tur til Venedig, da denne destination fik flest stemmer i vores meningsmåling på Instagram (@bryllupsbox), selvom fordelingen af stemmer var tæt. Nu er vi så nået til Barcelona, som er endnu en kendt storby der ville være perfekt til din bryllupsrejse.
Hvad der gør Barcelona perfekt til bryllupsrejsen, er hvor utroligt alsidig byen er! Om du vil på stranden, shoppe, til fodboldkamp, på museer eller tage på vandretur i naturskønne omgivelser, ligger alle mulighederne åbne foran dig i Barcelona. Så hvis du og din bedre halvdel ikke altid kan blive enige om dagens aktiviteter, er der i Barcelona mulighed for et hav af fornuftige kompromisser.
Ingen ende på romantik her
Ikke kun for mænd selv om vi skriver fodbold by - den er smuk og charmerende.
Alt i en
Du kan komme på stranden, shoppe, til fodboldkamp, på museer eller tage på vandretur i naturskønne omgivelser.
Kun 3 timer
En flyvetur til Barcelona tager knap 3 timer ved landing bliver man lige ude foran lufthavnen budt velkommen af en stor smuk vægmosaik kaldet ”Miró Wall”
Verdenskendt
Gå ikke glip af Picasso Museet og utallige andre serverdigheder som minde fo rlivet.
En flyvetur til Barcelona tager knap 3 timer og når man lander, bliver man lige ude foran lufthavnen budt velkommen af en stor smuk vægmosaik kaldet ”Miró Wall” udført af den spanske kunstner Joan Miró. Miró har konstrueret en trilogi af kunstværker som har til hensigt at byde turister velkommen i byen, så man kan gøre det til sin mission at besøge alle tre på sin rejse. Den første kan man krydse af allerede i lufthavnen, den næste mosaik finder man ved det store madmarked La Boqueria som man finder på den kendte gågade La Rambla, og det sidste kunstværk er skulpturen ”Woman and Bird” som man finder i Miró Parken nær Miró Museet.
Barcelona er en smuk by med mange muligheder for indlogering til fornuftige priser. Mange hoteller finder man placeret centralt i byen langs La Rambla, hvorfra man har let adgang til byens mange seværdigheder. Bevæger man sig i den ene retning, kommer man til stranden, bevæger man sig i den anden, er der cafeer, restauranter og shopping så langt øjet rækker.
Hvor blev du viet??
La Sagrada Familia
Besøger man Barcelona kan man heller ikke undgå at besøge La Sagrada Familia, som er en endnu ufærdig men storslået katolsk kirke, tegnet af arkitekten Antoni Gaudí. Ydermere bør man besøge Park Güell, der ligeledes er designet af Gaudí. Derudover finder man et hav af museer såsom Tapies Museet, det Catalanske Nationalmuseum, Macba (Museet for Moderne Kunst) og Picasso Museet – ikke desto mindre kan man besøge det olympiske fodboldstadium og det legendariske Camp Nou, hvor Barcelonas fodboldhold holder til. Her kan man eventuelt også se en fodboldkamp, hvis man er så heldig!
Sandstrandende i Barcelona er store, rummelige og let tilgængelige både til fods og med offentlig transport. Ønsker man at undgå for mange turister kan man med fordel besøge Barcelona lidt uden for sommerferiesæsonen, da det varme vejr i Barcelona ofte varer lang tid. Selv besøgte jeg Barcelona i september måned for nogle år siden, og vi lå på stranden med solen højt på himlen i knap 30 graders varme! Alle billederne i indlægget her er fra selvsamme tur, og som man kan se, var der ikke en sky på himlen.
Man kan også tage offentlig transport, båd eller lejebil til nærliggende byer eller strande, hvis man ønsker at komme lidt væk fra storbyens mere hektiske hverdag. Spanien byder i hvert fald på utalligt mange smukke og mere afsondrede byer langs kysten.
Sidst men ikke mindst skal man besøge Tibidabo Amusement Park som ligger på toppen af Barcelonas største bjerg, Tibidabo, med en utrolig panoramisk udsigt over hele byen. På bjergtoppen ligger ligeledes katedralen Sagrat Cor, som er så storslået, at den i de fleste tilfælde kan ses helt nede fra selve byen. Man kan i hvert fald ikke kede sig i Barcelona, det er helt sikkert, og så skal man nok nå at gå dagens 10.000 skridt, det er også helt sikkert.
Hvor går turen??
Barcelonas skønheder
Altså kan man ikke rigtig gå galt i byen hvis man tager til Barcelona. Der er nok aktiviteter til at fylde skemaet fra morgen til aften hver dag, men også rig mulighed for ren afslapning hvis man hellere vil det. En utroligt alsidig by hvor man finder noget for enhver smag, og hvor man også sagtens kan kombinere rejsen med færgeture (som tager imellem 7 og 9 timer) til de Baleariske Øer såsom Mallorca, Formentera eller Ibiza.
Følg med på vores Instagram @bryllupsbox og vær med til at bestemme hvor vi skal hen i det næste ’Bryllupsrejse hvortil?’ indlæg, hvor der som sædvaneligt bliver mulighed for at stemme i vores Stories. Rigtig god planlægning, og vi ses snart igen!