Romeo og Julies kærlighesdsby
bryllups Box2021-09-10T11:47:20+00:00Billeder & Tekst af Izabella A
Bryllupsrejse til Romeo og Julies kærlighedsby
Romantik i Barcelona
I dagens indlæg af ”Bryllupsrejse hvortil?” skal vi en tur til en mere klassisk og velkendt bryllupsrejsedestination, nemlig Italien. Endnu mere klassisk og velkendt skal vi besøge Venedig og Verona – som begge er skønt associerede med at være kærlighedens byer.
Venedig ligger i Nordøstitalien ud til Adriaterhavet, og besøger man Venedig over flere dage kan man derfor med fordel drage nytte af adriaterhavskystforbindelsen, som nævnt i det første indlæg i denne serie, og sejle en endagstur til den smukke Kroatiske havneby Pula.
Et af de smukkeste byer i verden
Hvor eller kan man have den smukkeste og mest romantiske bryllupsrejse?
Alt i en
Vi har fokus på Verona og Venedig nogle af de byer der har inspireret os og byder absolut på en bryllupsrejse.
Lige i nærheden
Arena di Verona som er meget kendt for sine operaforestillinger. Byen i sig selv er meget idyllisk og absolut et besøg værd.
Verdenskendt
I Verona kan man besøge Julies lejligheds balkon, samt baggård hvor man finder en statue af Julie og se så om du mærker kærligheden.
Når man nævner Venedig, er det formentlig først de velkendte kanaler som byen associeres med. Og dette er også med rette, da de er utroligt smukke. Billederne fra Venedig tog jeg på en tur til Italien sidste jul, og jeg synes at billedet er et udmærket bevis på at man ikke behøver besøge byen i de travle sommermåneder. Selv på de køligere og mere grå vinterdage, er Venedig et besøg værd. Man skal bare huske vinterjakken, handskerne og halstørklædet for det kan blive ganske koldt i det nordlige Italien.
Om man vælger at udforske kanalernes små gader til fods, eller om man ønsker at blive sejlet rundt i byen er helt op til en selv, begge dele vil naturligvis give jeres bryllupsrejse jeres helt eget autentiske præg med uforglemmelige minder.
Modsat de foregående indlæg i ”Bryllupsrejse hvortil?”-serien, er dagens indlæg faktisk et godt bud på en bryllupsrejse man kan vælge at besøge uden for sommersæsonen. Venedig og Verona er nemlig begge kendte Italienske byer som har utroligt mange seværdigheder der sagtens kan besøges i vintermånederne – og hvor man hermed kan undgå at støde på lige så mange turister. Venedig er altså altid et besøg værd, uanset årstiden. Besøger man ligefrem byen i begyndelsen af februar kan man opleve det normalt to uger lange karneval som er kendt for sin maskerade. Karnevallet har været en del af Venedigs historie siden det 12. århundrede – altså i næsten 1000 år! Hvert år udvælges et tema hvor folk klæder sig ud og skjuler deres identitet bag masken og forklædt i kostumer. Ønsker man derfor en bryllupsrejse spækket med nye kulturelle oplevelser, vil et besøg på Venedigs Karneval være oplagt.
Hvor blev du viet??
Oplev mesterværker og ikoniske bygninger
Lidt vest for Venedig kommer vi til den italienske storby Verona som er destination til verdens nok mest kendte kærlighedsdrama, Romeo og Julie. Hermed årsagen til hvorfor Verona er en vidunderlig kærlighedsby. I byen kan man endda besøge Julies lejligheds balkon, samt baggård hvor man finder en statue af Julie. Her siges det at hvis man rører Julies bryst, så får man held i kærligheden – ikke så dårligt hvis man er på bryllupsrejse vel?
Midt i Verona finder man det romerske amfiteater Arena di Verona som er meget kendt for sine operaforestillinger. Byen i sig selv er meget idyllisk, og endnu engang er det ikke påkrævet med et visit i sommermånederne. Gågaderne, seværdighederne og udsigterne kan sagtens nydes med en vinterfrakke. Og et lille fun fact med på vejen, så er Veronas byflag faktisk næsten identisk med det svenske flag.
Har man valgt at tage på et roadtrip, kan man med fordel fortsætte rundt i det nordlige Italien. Her kan andre smukke italienske byer såsom Milano, Bologna og lidt længere sydpå også Firenze anbefales da disse uden tvivl alle er et besøg værd. Man kan nær Venedig også besøge den italienske østkyst, her finder man ligeledes fantastiske badestrande – men i så fald er det måske alligevel en god ide at tage af sted om sommeren.
Hvor går turen??
Italiens skønheder
Dette indlæg har således blot gennemgået nogle af seværdighederne i to byer i Norditalien, men det italienske fastland såvel som de italienske øer har meget mere at byde på – men det må vi gemme til en anden gang. I det næste indlæg i ”bryllupsrejse hvortil”-serien tager vi formentlig en tur til det spanske land og besøger Barcelona, så på gensyn, indtil da.
Leave a Reply